Blog

Vi har brug for et juridisk tjek af CETA

Rina Ronja Kari mener, at EU-Parlamentet skulle have vedtaget et juridisk tjek af CETA-handelsaftalen. Foto: Olivier Hansen.

Mens 258 medlemmer af parlamentet stemte for et juridisk tjek af CETA, stemte 419 imod, og det juridiske tjek faldt dermed til jorden.

En juridisk undersøgelse af CETA var afgørende for at vurdere, om handelsaftalen overhovedet er lovlig i henhold til EU’s egne regler. CETA vil jo påvirke både vores velfærd, miljø og ikke mindst demokrati, så derfor virker det også grotesk, at folkevalgte EU-parlamentarikere ikke stemte for en undersøgelse af CETA’s juridiske gyldighed.

Det mindste man kan gøre som politiker er da at tjekke, at de grundlæggende spilleregler bliver overholdt.

Udenlandske firmaer kan sagsøge EU-medlemsstater

CETA-handelsaftalen vil medføre, at udenlandske firmaer kan sagsøge EU-medlemsstater, hvis de eksempelvis indfører en strammere miljølov, som betyder mindre indtægter for virksomhederne.

Disse sager skal afgøres ved overnationale voldgiftsdomstole, ICS (Investor Court System), så de enkelte landes retsvæsen vil være sat uden for enhver form for kontrol eller indflydelse.

Det kan medføre, at nationale regeringer ikke tør vedtage eksempelvis nye miljølove af for frygt for kostbare erstatningssager. Der har allerede været adskillige eksempler på denne type søgsmål i milliardklassen i eksempelvis Canada, USA og Tyskland.

En lang række juraprofessorer fra flere EU-lande og sammenslutningen af dommere i Tyskland har meddelt, at de finder de foreslåede internationale ICS voldgiftsdomstole i strid med EU’s love.

Udenlandske firmaer kan få kontrol med demokratiske processer

De udenlandske virksomheder kan reelt fået kontrol over en stor del af de demokratiske processer, og det er selvsagt et meget grundlæggende indgreb i nationalstaternes juridiske suverænitet, og i hele vores demokratiske samfundsmodel.

På den baggrund er det naturligvis meget vigtigt, at EU-Parlamentet kan tage stilling til CETA på et oplyst grundlag, og at vi kan tage en åben debat om fordele og ulemper ved handelsaftalen. Derfor er det afgørende, at vi får det juridiske tjek, som nogle af os stemte for i denne uge. Alt andet forekommer mig både demokratisk og juridisk uansvarligt.

En undersøgelse af det juridiske grundlag for CETA også ville have været en god anledning til at debattere konsekvenserne af CETA i et offentlig regi. Et nej til en juridisk undersøgelse er nu stemt igennem, og dette tydeligvis fordi, at store dele af EU-parlamentet deler EU-Kommissionens ønske om at få CETA indført så stille som muligt.

CETA er en trojansk hest

Selvom TTIP-handelsaftalen med USA ser ud til at komme i vanskeligheder med Trump, så kan TTIP omgås via CETA. Da en anseelig andel af de store firmaer fra USA også har sæde eller repræsentation i Canada, så er CETA i virkeligheden ikke blot en aftale mellem EU og Canada.

De amerikanske firmaer vil nemlig kunne bruge CETA som en trojansk hest og dermed foretage søgsmål via internationale voldgiftsdomstole, som altså står uden for nationalstaternes kontrol.

Samtidig kan man forestille sig, at andre virksomheder fra fx Kina eller Indien også vil slå sig ned i Canada for at få gavn af ISDS-mekanismerne. Det betyder, at EU-landene skal forholde sig til en helt anden situation end blot øget handel med Canada.

Stigende modstand mod CETA

Der er en markant stigende modstand i hele Europa mod handelsaftalerne CETA, TTIP og TiSA. Den 27. oktober samlede en demonstration mod CETA, TTIP og CETA 5000 mennesker i København, mens i hundredtusindvis de sidste par år har været på gaderne i Tyskland, Frankrig og en lang række andre EU-lande.

CETA skal vedtages endeligt på et senere tidspunkt af EU-Parlamentet, ligesom aftalen også skal godkendes i samtlige EU-landes nationale parlamenter. Vi kan derfor stadig nå at lægge politisk pres på Folketinget og dermed få bremset aftalen.